Velkommen

Odder Teater byder velkommen til sæson 2018 – 19.

Velkommen til en ny og spændende teatersæson.

I den kommende sæson har vi otte forestillinger, der går over scenerne i Spektrum, Vestermarksskolen, Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen, Kirkecentret og efterskolerne. Hertil kommer gadeteater ved Gadefestivalen i september. Repertoiret rummer både godt klassisk teater og god underholdning med musik og sang.

For anden gang i Odder Teaters historie får vi besøg af Det Kongelige Teater, som kommer med forestillingen Præsidentinderne.

Vi får to voksen forestillinger fra Folketeatret, nemlig Livet – hvor svært ka’ det være og Mød mig på Cassiopeia, som sammen med Præsidentinderne udgør vore tre abonnementsforestillinger.

Desuden kommer Folketeatret også med familieforestillingen Emil fra Lønneberg, som jeg ved at rigtig mange børn og barnlige sjæle glæder sig til.

Vi er meget glade for at kunne præsentere nogle af landets ypperligste skuespillere i den kommende sæson. Det er også en stor glæde for os, at kunne præsentere børneteater, ungdomsteater og gadeteater.Læs mere om alle vore forestillinger her på hjemmesiden.

I bestyrelsen tror vi, at vi har fundet forestillinger, der falder i jeres smag, og uanset om I vælger en enkelt forestilling eller vælger at købe et abonnement, så vil bestyrelsen se frem til at mødes med jer på ét eller flere af vores spillesteder.

Kom i teatret for kun 60 kr. Odder Teater gentager tilbuddet til de unge op til 25 år. For kun 60 kr. kan du få en teateroplevelse til en af de tre forestillinger i abonnement gældende for rk. 13, 15, 16 og 17

Vi ønsker jer rigtig god teater-fornøjelse. Vi ses i Odder Teater.

På bestyrelsens vegne

Jette Aaen

Formand

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for at billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

Er du forhindret?
prøv Buymyticket

Hvis du er forhindret i at bruge dine billetter, kan du sælge dem til andre interesserede på buymyticket.dk. Det er helt gratis!

Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld: