Velkommen til teatersæson 26/27
Til den nye sæson opfører Odder Teater 8 forestillinger, som vi håber vil falde i publikums smag!
Forestillingerne opføres i Spektrum Odder, Biffen, Pakhuset, Vestskolen og Odder Gymnasium, så Odder Teater kommer over hele byen. Yderligere har Odder Teater allieret sig med Teatret Svalegangen i Aarhus, hvor teatergængere fra Odder Teater vil kunne se deres egenproduktioner til en meget favorabel pris. Samarbejdet starter med »Kattegatforbindelsen«, som opføres fra 2. maj til 30. maj 2026. Der vil komme flere tilbud fra Teatret Svalegangen i løbet af teatersæsonen, som løbende vil blive omtalt i vores nyhedsbreve.
Vi tilbyder to forestillinger i Spektrum. Den første er »Frøken Nitouche«, som Figaros har sat i scene. Den anden er en rigtig familieforestilling, som vi har tradition for at tilbyde hvert år. Det drejer sig om »Dyrene i Hakkebakkeskoven« af Teater V.
I Pakhuset får vi besøg af Sigurd Barret med »Sigurd, Tak for livet« – en forestilling, hvor Sigurd udfolder sit store musikalske talent.
Juleforestillingen på Vestskolen bliver, som sædvanlig, en festlig julekomedie for de små »Nissemor og Kanelia i Julenød«.
I Biffen opfører vi tre forestillinger: »Et CV over Danmark«, hvor Cafe Liva fremfører sange fra C.V. Jørgensens store sangskat, »De Uskrevne« med Mette Rønne, som flere gange før har gæstet Odder Teater og »Den Ene og Den Anden« fra Vendsyssel Teater med Hans Rønne som tekstforfatter.
På Odder Gymnasium opføres »Antigone« en græsk mytologisk fortælling om Antigone, der er datter af Ødipus. Forestillingen overværes sammen med gymnasiets elever.
Vi er i bestyrelsen glade for, at vi i sæson 26/27 igen kan præsentere jer for stor scenekunst af varieret art og med nogle af vore dygtigste skuespillere.
Vi glæder os til at møde jer alle i teatret!
Husk! I Odder Teater er der fri parkering ved alle spillesteder.
Palle Jensen
formand
Køb billet online og bestem selv din plads.
På odderteater.billetexpressen.dk og på biffen-odder.dk kan du købe billetter fra onsdag 15. april kl. 10.00. Til forestillingerne kan du selv bestemme, hvor du vil sidde. Er du tidligt ude med din bestilling, får du de bedste pladser.
Bestyrelse
Palle Jensen, formand
Mobil 3049 5340 – mail: palle.jensen.hou@gmail.com
Mette Thomsen, Torben Rasmussen, Hans Jegindø,
Lise Pedersen, Ib Asp, Ann Beate Tangen.
Suppleant: Ingse Kinch.
Forretningsfører: Jørgen Boutrup Christensen
Mobil: 2088 5411 – mail: jorgenboutrup@gmail.com
Følg os på facebook:Odder Teater
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.